Spiseforstyrrelsens fangarme...

For en ti års tid siden blev jeg rask. Jeg kom ud af min anoreksi. Jeg har klaret det siden. Jeg har haft små tilbagefald, men jeg har alligevel klaret det. Jeg har kunne finde vej tilbage uden at nå helt derud, hvor det bare går helt galt igen.

Den her gang kan jeg ikke selv. Det gik galt. Jeg er stadig normalvægtig. Men vægten går nedad. Jeg kan ikke spise. Jeg forsøger, men jeg har kvalme, jeg kan bare ikke. Jeg føler mig fed, grim, tyk og vammel og ulækker. Jeg kan ikke forklare det.

Jeg kom hen til lægen for en uges tid siden, og jeg fik det nævnt for hende. Heldigvis tog hun det meget alvorligt. Jeg tror godt jeg kan lide hende lægen. Men jeg har svært ved at overholde vores aftale om maden. Aftalen til i dag, var at skulle spise aftensmad hver dag. Jeg overholdt det, undtaget en enkelt dag. Nu er aftalen så, til næste uge, at jeg skal spise aftensmad hver dag, samt spise morgenmad. Mængden er underordnet. Men jeg skal spise de to måltider. Lige nu virker det alt for uoverskueligt. Jeg kan slet ikke have det. Jeg forsøger, men for fanden... Det kører rundt oppe i hovedet. Den der lille stemme "følg mig følg mig" "jeg ved du kan klare det, par et par kg mere"... og så den fornuftige side. Jeg føler mig splittet. Jeg er splittet i to dele. Den fornuftige og den spiseforstyrrede. Jeg vil ikke derud igen, men jeg føler mig draget. Men hvad er jeg overhovedet draget af?! Vel for fanden ingenting? Et liv i helvede?! men... det er fristende...

Jeg håber bare jeg hurtigt kan finde tilbage igen. Lige nu kan jeg ikke holde mit liv ud !