En dyb indånding. Det er tiltrængt. Tårerne presser sig på... Jeg må hellere få forklaret lidt om hvad det er jeg har gjort!
Ganske enkelt og let sagt, så har jeg sagt fra! Simpelt som det er sagt!
Jeg har sendt et brev i går med posten... Imorgen når det frem til modtageren, behøver jeg sige at jeg er nervøs? Behøver jeg nævne at jeg er bange?
Jeg er hunderæd, jeg er nervøs, jeg er angst, jeg er et stort virvar af følelser på en gang og det er ikke til at holde ud. Jeg er grædefærdig og vil bare væk. Jeg er så bange for hvad det er jeg har gjort... samtidig er jeg også på en lykkerus fordi jeg faktisk HAR sagt fra nu. For fanden jeg gjorde det jo! Jeg sendte faktisk brevet, jeg gjorde det jo. Jeg har sagt klart og tydeligt NEJ!
Men hvad nu hvis han ikke respekterer det? Hvad nu hvis jeg ikke kan føre konsekvensen ud i livet? Hvad hvis jeg er for bange til at gøre det? Hvad hvis jeg alligevel ikke kan?
Der er rigtig mange spørgsmål der melder sig inde i mig. Men mest af angsten for ikke at være i stand til at handle hvis han ikke respekterer mit valg. For fanden jeg er nødt til det. Jeg kan, jeg vil, jeg SKAL gøre det ! Det nytter ikke noget det andet. Jeg ved jo godt et eller andet sted, at jeg har masser af mennesker der støtter mig, det kan godt være det ikke alle er IRL mennesker, men det er mennesker alligevel, selvom det ikke er nogen jeg kender personligt. Så ved jeg at jeg kan vende mig til dem og få støtte og opbakning til at stå ved min beslutning, og jeg har en IRL som støtter mig i det også. Jeg må simpelthen ikke være en kryster! Jeg skal klare det, jeg skal stå imod. Jeg skal! Jeg er nødt til det!
Men angsten er alligevel for stor....
Jeg har skrevet et par enkelte digte den sidste tid, det er ellers mange år siden jeg sådan rigtig sidst har haft gang i det...
Bare hold om mig
for det er det jeg trænger til
mest af alt
bare at mærke at der er nogen
der vil mig det godt
Ord er ikke altid nok
men en hånd på skulderen
et knus
det er hvad jeg har brug for
bare en gang i mellem
Jeg føler ikke der er nogen
føler et kæmpe had
føler mig uelsket
uønsket
intet værd
Jeg kan ikke klare mere
vil bare forsvinde
forsvinde ud i mørket
hvem skulle opdage det
Usynlig
Hold om mig
lad mig mærke at jeg er til
fortæl mig at jeg er værd
at holde af
at du faktisk holder af mig
som den jeg er
Mig
For jeg kan ikke føle det
jeg ved ikke hvor jeg skal finde det
Forstår du overhovedet hvorfor
jeg higer efter det
Det gør så skide ondt!
