lørdag den 4. maj 2013

Er jeg klar til at tage afsked?

Kære Spiseforstyrrelse
Jeg tror det er ved at være på tide at vi siger farvel. Du har været en trofast følgesvend hele mit liv. I perioder fylder du mere end andre. Jeg har faktisk haft 10 år, hvor jeg slet ikke havde brug for dig, hvor jeg formåede at leve uden dig. Du var savnet, men jeg accepterede min vægt, jeg accepterede at mad var nødvendigt i hverdagen, for at kunne leve. For tre år siden opsøgte du mig igen. Du hæv mig ind i dit spind og fik grundigt fat i mig. Siden har jeg holdt alle for nar, jeg har holdt dig i hånden og fuldt dig alle steder du bad mig gå.
Jeg lytter til dig, når du fortæller mig, hvor grim, dum og tyk jeg er. Jeg lytter til dig, når du fortæller mig at jeg er en fed ko. Når du fortæller mig, at jeg skal tabe mig mere. Jeg er blevet gode venner med mig, men du har ødelagt alt for meget for mig igen.
Jeg har mistet folk jeg holder af. Andre kan ikke holde mig ud, fordi du fylder det hele. Jeg har fucket venskaber op og ødelagt alt for meget. Jeg har gjort folk sure, jeg har gjort folk ondt... Jeg har mistet alt for meget.

Jeg vil ikke være venner med dig mere. Jeg kan ikke være venner med dig mere, men for at være ærlig, så ved jeg ikke hvordan jeg skal give slip i dig!? Du er min følgesvend i tykt og tyndt. Du forstår mig. Du ved hvad der er godt for mig påstår du...
Men... Jeg kan ikke spise. Jeg kan ikke fordrage mad. Du sætter alt ondt ind i mig. Du er nødt til at forsvinde igen. Jeg vil gerne acceptere min vægt som den er nu. Jeg vil gerne lære at leve. Jeg vil gerne kunne tage imod. jeg vil gerne lære at være sammen med andre mennesker. Jeg vil gerne være en del af et mere almindeligt liv. Jeg har brug for at kunne være i terapien. Jeg har brug for kræfter til at kæmpe. Kræfter du tager fra mig, når du holder mig fast i at jeg ikke må spise.

Kære spiseforstyrrelse. Jeg har brug for at vi skilles og giver slip i hinanden. Giv mig styrke til at blive stærk og vokse og gro. Jeg kan ikke være ven med dig mere. Du tærer på mig og trækker mig alt for meget ned.

Vi er nødt til at give slip og sige farvel. Giv mig styrke til at finde styrken til at gøre det. Giv mig styrken til at komme tilbage til at kunne spise. Giv mig styrke til at lære at spise mad igen. Giv mig styrke til at holde fast i det gode.