Til dig der voldtog mig!

Hej...
Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil have dig til at forstå, hvor meget du ødelagde for mig, den dag du voldtog mig. Jeg har brug for at du ved, hvad det er jeg går igennem nu... Jeg har brug for at du ved, hvor meget du ødelagde mit liv den dag.
Jeg har haft det virkelig svært, siden du overskred alle mine grænser. Jeg har meget svært ved at sove, jeg er bange og angst. Jeg har haft det virkelig dårligt psykisk lige siden. Hvordan kunne du overhovedet finde på at gøre det? Vi havde lavet en hel klar aftale inden du kom. Hvorfor respekterede du ikke, da jeg sagde NEJ til dig? Jeg forsøgte flere gange at sparke dig væk, jeg forsøgte at vride mig fri, jeg sagde nej, hvorfor hørte du det ikke? Forstod du slet ikke, at det ikke var det jeg ønskede? Jeg ville ikke være med til det, jeg sagde det til dig. Er du ikke bare en kende flov? Bare lidt? Gjorde det dig til en bedre mand, da du gjorde det? Hvad tænkte du egentlig på? Selvom jeg til sidst stoppede med at kæmpe imod, betød det ikke at det var ok det du gjorde!
Synes du virkelig, at det er ok at udnytte et andet menneske på den måde? Det har jo intet med sex at gøre... Du blev jo som et dyr. Det var meningen det skulle være rart for os begge, men det var det her ikke! Jeg ved ikke om du overhovedet kan sætte dig ind i min situation? Vi havde lavet en aftale, jeg stolede på dig, jeg havde lyst, jeg havde tillid til at du ville behandle mig ordentlig, så det var en rar oplevelse. Men det var det ikke. Tilliden forsvandt hurtigt. Jeg føler mig ydmyget og ussel. Jeg føler mig virkelig beskidt og ulækker.
Der er sket noget indeni mig, jeg kan mærke det hele tiden, det er der altid. Og det er virkelig ubehageligt. Det er en ubeskrivelig tristhed, og en masse ubehagelige flash backs, om hvad der skete den dag. Det er det jeg vågner op til om natten, og det er det der fylder mit hovede hele dagen.
Jeg er rigtig ked af, at du i den grad smadrede min tillid til mænd. Jeg ved ikke hvordan jeg overhovedet skal få det bedre? Jeg har den vildeste kvalme takket være dig. Men jeg tror måske naivt på, at det vil hjælpe mig at få sagt det her til dig.
Jeg har tænkt på, om jeg skulle melde dig til politiet, men jeg er bange for, at der alligevel ikke kommer noget ud af det. Egentlig er jeg heller ikke interesseret i, at straffe dig på den måde. Det, der er vigtigst for mig, er at fortælle dig, hvor ondt det har gjort på mig, så du forhåbentlig tænker dig om en anden gang, og ikke udsætter nogen som helst andre, for det samme som du udsatte mig for.
Du skal ikke kontakte mig igen!