Den forløsende gråd!

Jeg vil fortælle jer om en virkelig underlig oplevelse. Jeg har aldrig oplevet mig selv på den måde før.
Jeg er normalt ikke en pige der græder. Jeg har meget svært ved at græde, og jeg gør det meget nødig, og virkelig virkelig sjældent. Jeg synes det er flovt, jeg kan ikke rigtig finde ud af det, jeg stopper mig selv i det, hver eneste gang jeg er lige ved at græde. Jeg er ofte rigtig sur på mig selv over, at jeg ikke engang bare kan finde ud af det. Jeg har tit tænkt, at det må være befriende bare at kunne give slip. Men... hvem skulle jeg overhovedet give slip overfor? En ting er sikkert, jeg ville aldrig aldrig turde gøre det, mens jeg var alene. Jeg ville være alt for bange for, at jeg ikke kan rumme min egen ked af det hed og de følelser det medfører...

Forleden aften havde jeg det ikke særlig godt. Det er sådan set bare som så mange andre gange, så ikke noget nyt under solen, men alligevel var det anderledes den her aften!

Jeg valgte at gribe min telefon, og var heldig at der sad en sød kvinde i den anden ende som tog imod mig. Jeg kunne ikke svare på hendes spørgsmål. Det hele blev bare "det ved jeg ikke" svar fra min side. Jeg blev bare mere og mere frustreret inden i, og lige pludselig var der bare et eller andet i mig der slog klik. Jeg begyndte at græde. I starten holdt jeg igen, men jeg fik faktisk formået at give slip. Jeg synes det var seriøst pinligt! Og alligevel tog hun bare imod mig, lod mig græde, opfordrede mig til bare at græde, sagde det var ok, trøstede mig igennem telefonen, stillede spørgsmål, og jeg græd bare mere og mere...
Jeg fik sagt en lille smule imellem den store tårestrøm, men det meste af tiden græd jeg bare, uden egentlig at ane hvorfor.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende, jeg har aldrig oplevet noget så hårdt ! Jeg var seriøst træt bagefter da vi lagde på, havde virkelig ondt i kroppen, af at spænde så meget. Allligevel var jeg lettet. Det var befriende at have givet slip på den måde. Det var befriende at prøve den hulkende forløsende gråd, samtidig enormt skræmmende. Jeg er rigtig glad for, at hun tog imod mig på den måde. Samtidig skammer jeg mig også over det. Fuck hvor var det pinligt !

Samtidig må jeg jo også indrømme, at jeg håber på, at jeg kan gøre det en anden gang. Den forløsende gråd giver noget helt andet, end bare at græde en smule for at stoppe igen... Hun viste mig at det var ok og hun stod det igennem med mig. Hun rummede mig. Tak !