Når man har været udsat for overgreb...

Jeg faldt over denne liste i dag...

Mennesker der har været udsat for seksuelle overgreb, har ofte problemer med:

• vrede

• koncentration

• forholdet til egen krop

• forholdet til det andet køn

• seksualitet og kærlighed

• forhold til mad/søvn

• at være vedholdende

• at begå sig socialt med andre

• at sætte egne grænser og mærke andres

• at vide hvad der er normalt og unormalt.

Puha her sidder jeg så, og kan genkende mig selv i det hele. Vreden der bliver vendt mod sig selv, koncentrationen der stort set ikke eksisterer, forholdet til egen krop, for tyk, for tynd, for grim, uduelig... at holde fast i egen vilje og egen tro, at turde stå ved sig selv og holde fast på sin mening, at sætte sine grænser... puha det var jo bare lige mig. Eller det vil sige, jeg er blevet bedre til at stå op for mig selv, men jeg hader mig selv, jeg er min egen største fjende. Jeg føler ikke jeg er god nok til noget, eller nogen, hvorfor skulle nogen gide mig, hvorfor skulle nogen dog holde af mig? Jeg har jo ikke fortjent det, eller har jeg? Jovist vil nogen sige, alle har fortjent ømhed, nærvær, og kærlighed og omsorg, men hvorfor er der så ingen der vil give mig det? Jeg er egentlig lidt træt af det nogle gange. Jeg kender efterhånden rigtig mange mennesker rundt omkring, men mere er det heller ikke. Der er mange der siger at jeg skal sige til hvis der er noget, men... når det så gælder er der alligevel ingen? Når jeg så har brug for andre, så er de forsvundet, så fortrød de... Alligevel forventer de at jeg hænger i og klarer skårene.

Vejen til heling er hård... især når man skal kæmpe den alene...