Nej, det er du der har besluttet dig for at det skal være sådan!

Arh og gaaaaah og irritation og frustration. Jeg er så træt af at få at vide at "vi har jo besluttet" og "vi talte om sidst" osv... Nej DU har besluttet, du har besluttet at det skulle være sådan, ikke jeg! Du spurgte sådan set ikke mig, men du går bare ud fra at det er bedst på den måde, for du mener at det får jeg mest ud af... du tvinger mig til at gøre noget jeg ikke er klar til!

Det gør mig virkelig virkelig frustreret og rigtig ked af det at andre tager sådanne beslutninger på mine vegne og tror at det er hvad der hjælper mig. For det er bare ikke sådan det er, desværre, det gør kun det hele ondt værre og gør det endnu sværere for mig at være i det og at kunne finde ud af det !

I aftes var en virkelig dårlig aften. Jeg kunne ikke finde ud af at være i mig selv og jeg kunne på ingen måde rumme mig selv. Jeg forsøgte at kommet til at tale med nogen, fordi jeg havde brug for at tale dagen igennem, men fordi der var så stort et virvar inde i mig blev jeg bare stille og sagde ikke så pokkers meget. Det første forsøg gik ikke særlig godt... Der var alt alt for stille og hun var netop sådan en der havde besluttet hvordan vores samtaler skal være, fordi hun åbenbart ved bedst.... men jeg kommer bare til at føle mig endnu mere misforstået end jeg i forvejen føler mig. Det endte med at jeg lagde røret på. Jeg sagde ingen ting. Jeg lagde bare røret og blev virkelig frustreret. Jeg forsøgte for fanden at sige at jeg ikke bare kan selv. Jeg sagde det faktisk!
Jeg forsøgte igen senere... det gik lidt bedre og alligevel ikke... Jeg afbrød ikke samtalen, men hun gjorde præcis det samme. Jeg skulle selv og hun kunne altså ikke osv... Jeg ville ønske at jeg kunne forklare hvor svært det gør det, hvor ondt det kommer til at gøre indeni at blive mødt på den måde. Jeg har brug for hjælp til at komme igang, jeg har brug for spørgsmål, og mest af alt tålmodighed og hjælp. Jeg skal sgu nok sige fra hvis jeg ikke vil, men jeg kan ikke selv, uanset hvor meget jeg ville ønske at jeg kunne. Det gør mig kun endnu mere frustreret og i tvivl og får mig til at føle mig endnu mere forkert, når ansvaret bare bliver lagt helt over på mig og jeg så skal forme samtalen.

I aftes var ikke lige aftenen hvor jeg havde brug for det oveni hatten.

Der er så mange ting jeg gerne vil skrive og forklare, men jeg kan ikke rigtig finde ordene..... Det må blive en anden dag.