At føle sig røvrendt og gået bag om ryggen!

Det er den følelse jeg sidder med lige nu og jeg er virkelig virkelig ked af det !

Jeg har den her... veninde vel? Eller det troede jeg... Jeg har det ikke særlig godt for tiden. De sidste dage er det taget til, og humøret er helt i bund. Jeg kan ikke rigtig overskue noget. Jeg tager mig af de ting jeg SKAL, men resten får lov til at flyde. Jeg ligger under min dyne det meste af dagen, er angst og kan ikke finde ro.
Jeg forsøgte i aftes at række en hånd ud, fordi jeg havde brug for hende. Hun havde ikke mulighed for at være der på den måde jeg havde brug for det. Hvilket er fair nok. Her i dag forsøgte jeg at fortælle hvordan jeg føler lige pt. I stedet for at sige noget er hun i stedet gået fuldstændig bag om ryggen på mig, så jeg modtager pludseligt et opkald fra en mand jeg kun kender af navn, men aldrig har talt med eller andet. Jeg aner sådan set ikke hvem han er. Jeg blev både sur og uendeligt skuffet. Jeg betroede mig nogle ting til hende. Det er fair nok ikke at kunne rumme det, men at gå bag om ryggen på mig, på den måde, jeg føler mig så lousy og skuffet, mest af alt... svigtet...! Og enormt ked af det ! Jeg havde bare brug for at blive rummet... og et knus...

Jeg er virkelig virkelig ked af at hun vælger at gøre det her. Jeg troede på at det her var et venskab der kunne udvikles. Aftalen er at jeg skal holde juleaften der. Nu har jeg bedt hende om bare at glemme mig og jeg finder en anden løsning med juleaften. Skrådt op med det !

Det kan fandme være så fuckings lige meget. Jeg rækker aldrig hånden ud til andre, fordi jeg netop er så vant til at blive skuffet, svigtet og røvrendt. Nu blev jeg det så igen. Jovist hun har gjort det i den bedste mening - men for fanden - hun kunne i det mindste have været så voksen og fortælle mig det i stedet for bare at gøre det. Fuck hvor er jeg ved at være træt af at alle bare pisser på min tillid på den måde. Jeg gider simpelthen ikke det her lort mere ! Jeg er ved at give op......