Fuckings lorte liv...

For helvede hvor jeg hader det her lort. Jeg hader mit liv. Jeg hader mig selv. Jeg hader det. Jeg er træt af det. Fuckings lorte liv.

Jaaaaa jeg burde være så glad, flere ting er lykkes for mig det forgangne år, og alligevel er det hele bare stadig noget lort indeni. Jeg er SÅ fuckings træt af mig selv over at jeg ikke kan finde ud af at sætte ord på ting. Når chancen endelig er det, så klapper jeg i som en østers eller skøjter fint uden om uden at få talt om det der er indeni. Jeg er så træt af det. Jeg bliver sur på mig selv. Hvorfor helvede kan jeg ikke bare finde ud af det? Hvor dum kan jeg være? Så taler man med en man faktisk er rigtig glad for at tale med, og alligevel er jeg så møg hamrende DUM oppe i mit hovede, at jeg ikke får talt om det jeg havde brug for, så jeg bare stadig sidder med lortet indeni. Ihhh hvor er jeg bare dygtig eller noget.

Min vægt står stille lige pt. Jeg har ikke tabt mig i en måned nu. Fuck fuck fuck få nu den selvdisciplin tilbage kvinde ! Hvor doven har man lige lov til at være !?

Behøver jeg sige at jeg er fuckings træt af det hele lige nu? Nøj hvor ville jeg ønske at jeg kunne forsvinde langt langt væk... Eller i det mindste bare finde ud af at bruge mulighederne når de er der, i stedet for at være så DUM!