Kære Far

Kære far.
Hvad tænkte du egentlig første gang, du gennemførte en voldtægt af mig? Jeg var ikke særlig gammel, så jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der gik igennem hovedet på dig? Hvorfor tændte det dig at se mig lide en så stor smerte? Hvad gjorde det ved dig, når du endnu engang gennembankede min stakkels lille krop? Hvad tænkte du på, når du bare gik ud af rummet, og lod mig ligge, alene, forladt, gennembanken, voldtaget og ydmyget? Hvad skete der inde i dit hovedet i det sekund?
Faldt det dig virkelig aldrig ind, at du burde passe på mig i stedet for? Nød du virkelig at se mig græde? Nød du virkelig at voldtage mig? Nød du virkelig at se blodet løbe?
Far, nød du virkelig at udsætte mig for alle de ting? Fortæl mig det far, fortæl mig venligst hvorfor du gjorde det, fortæl mig venligst om det var det eneste der kunne få dig til at føle dig som en mand?
Tænk sig, at en fuldvoksen mand, er nødt til at voldtage og ydmyge sin egen datter, på det absolut groveste. Tænk sig at en fuldvoksen mand, er nødt til, på den måde at misbruge en uskyldig og hjælpeløs pige, for at kunne føle sig som en mand!?

Den dag i dag er min krop stadig helt smadret, efter alle de ting du udsatte mig for. Jeg lever i et smertehelvede, psykisk såvel som fysisk. Jeg kæmper en kamp for at komme videre, og prøver at lære at holde af mig selv, men det er svært. Jeg har tænkt og gransket min hjerne, for at finde en forklaring, men jeg får nok aldrig et svar, jeg får aldrig et svar på, hvorfor du valgte at gøre det.

Hilsen din Datter…