Til dig, der ødelagde min barndom!

Aldrig har jeg hadet nogen så inderligt! Aldrig har jeg båret på så
stærk en smerte, så stor en afsky og så dyb en ydmygelse! Og aldrig
har døden været tættere på...

Du ødelagde mig - du smadrede mit liv - du stjal min værdighed, min
selvtillid, min selvrespekt og min uskyldighed!

Hvad gav dig lov til at overtræde hver en grænse i mig? Hvem fanden
tror du at du er? Hvordan kunne du gøre det?

Det værste er, at du faktisk nød det! Fryden i dine onde øjne var
tydelig, angsten i mine var hjerteskærende... Det så du godt - du
kunne mærke min angst, og det tændte dig, dit svin!!
Jo mere smerte du kunne påføre mig, des bedre havde du det. Det var så
åbenlyst, selv for en lille skræmt pige!

Faldt det dig aldrig ind at sex er dybt traumatisk for en lille pige?
Overvejede du aldrig at fuldbyrdet voldtægt var smertefuldt for
mig? Strejfede det dig slet ikke at analsex var fysisk umuligt for så
lille en pige? Du betragtede blodet med et smil på læben, og jeg
væmmes stadig ved din enorme tilfredshed med dig selv. Blødte jeg, var
jobbet gjort ordentligt - så havde du påført mig max antal smerter.
Var det ikke sådan du tænkte?

Jeg kunne ikke rumme smerterne - jeg bed mine hænder og læber til
blods for at holde skrigene tilbage. Jeg har end ikke ord for de
smerter du næsten dagligt pådrog mig. Jeg var altid i tvivl om jeg
ville overleve. Jeg tænkte ofte på, hvornår de stærke smerter og
pinsler ville blive afløst af døden.

Du gjorde mig bange for dig - du brugte mig til dine syge fantasier og
trang til magtfølelse. Du truede mig med døden, og den dag i dag er
jeg stadig overbevist om, at du er i stand til at dræbe! Du er ikke et
menneske - du er simpelthen ikke titlen værdig!!

Hver gang efterlod du mig liggende på den kolde jord - lille, bange og
nøgen. Jeg husker hvordan jeg lå og græd - ofte med blodet løbende ned
ad benene. Sommetider var jeg ved at forsvinde ind i bevidstløsheden
pga. smerterne. Det føltes som black outs - pludselig kunne jeg vågne
op og ikke ane hvor jeg var.

Du skulle altid sætte dig i respekt en ekstra gang inden du gik - når
jeg troede at toppen af smerteniveauet var nået, måtte jeg tro om
igen. Du sparkede mig ofte i maven når jeg lå på siden. Du var jo
udspekuleret, for spark i maven efterlod ikke så nemt blå mærker. Hvis
jeg havde grædt eller skreget under overgrebet, måtte min lille,
sårede krop tage imod endnu flere slag. Jeg husker endda, at jeg
engang kastede blod op efter dine hårde spark - da var jeg sikker på
at jeg skulle dø. Jeg var så bange....
Du var rasende fordi jeg ikke havde gennemført oralsex uden at kaste
op af væmmelse. Hvad fanden havde du regnet med? Du straffede mig med
en voldsom voldtægt, spark i maven og du spyttede efter mig, da du
trak dine bukser op.

Det lykkedes dig, at slå den sidste smule selvrespekt ud af mig. Du
fyldte mig med had - både til dig, men også til mig selv. Jeg følte,
at det var min skyld - en følelse jeg stadig kæmper med hver eneste
dag!

Jeg forstår ikke hvorfor du er sat på denne jord - jeg finder aldrig
en mening med det.

Det er din skyld, at jeg dagligt har stærke smerter, både psykisk og
fysisk. Det er din skyld, at jeg græder mig i søvn hver nat, og det er
din skyld, at jeg ikke holder af livet. Alt dette er din skyld, men
det er mig der må kæmpe hårdt for at lære at acceptere mig selv, min
fortid og din umenneskelige opførsel. Det er dybt uretfærdigt.

Jeg har aldrig bedt om at blive voldtaget, slået, misbrugt, truet,
hånt og nedgjort. Jeg blev aldrig spurgt, men endnu en gang er det mig
der får straffen! Det er DIN skyld!!!
Men du får mig ikke ned med nakken igen!! Mit had til dig er næsten
ubærligt - det æder mig op - også det skal jeg lære at tackle!

Jeg vil så gerne gøre dig ondt, som du har gjort mig ondt. Men jeg
ved, at det ønske aldrig bliver indfriet! Det er jeg ikke i stand til
at indfri - og jeg vil aldrig se dig igen!! ALDRIG!!

Jeg kan kun bede til, at du brænder op i Helvede! Du er ikke mere
værd! Du har ikke fortjent livet!!

Jeg hader dig så dybt, så inderligt og så smerteligt!

Hilsen din datter....